Åbo Underrättelser, svensksproget regionalt dagblad i Finland, grundlagt i Åbo (Turku) af Christian Ludvig Hjelt, som 25.10.1823 fik privilegiebrev fra det finske senat til udgivelse af dagbladet, der udkom første gang lørdag 3.1.1824.

Avisen, der er landets ældste endnu udgivne, udkommer fem dage om ugen i et oplag på ca. 7000 (2014), primært med en læserskare i Åboland. Avisen udkommer siden 1998 også som netavis.

Nr. 1 og de senere udgaver af avisen kan læses i indscannede udgaver online på Nationalbibliotekets Historiske Avisbiblioteks digitale samlinger.

Åbo Underrättelsers hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig