Nya Dagligt Allehanda, svensk avis, der udkom i Stockholm 1859-1944. Avisen blev grundlagt som konservativ aftenavis. Især omkring og kort efter 1. Verdenskrig var bladet en succes med sin nationale og forsvarsvenlige linje, men det tabte siden terræn, især da det 1934-36 viste sympati for Nazi-Tyskland. Efter flere mislykkede rekonstruktionsforsøg blev det overtaget af Dagens Nyheter som led i oprettelsen af Expressen.