• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Midtjyllands Avis

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter sthornval

Midtjyllands Avis, dansk avis, grundlagt under navnet Silkeborg Avis i 1857. Oprindelig var avisen upolitisk, men i 1862 tilsluttede den sig Venstre og fik snart stærk oplagsfremgang.

Oplagstal
1870500
18902000
19013000
19185700
19388500
195814.500
197825.200
198822.500
199719.600
200516.300
201310.818

I kraft af en intensiv lokalreportage og virke for det lokale erhvervsliv dominerede avisen området frem til 1880'erne, da den fik konkurrenter, der dog aldrig truede avisen alvorligt. Gennem adskillige aflæggeraviser blev et stort opland fastholdt, og i 1974 blev den omlagt til enhedsavis med navnet Midtjyllands Avis. I 1998 blev avisen købt af Jyllands-Posten og ejes fra 1999 ligeligt af Jyllands-Posten (fra 2003 JP/Politikens Hus), Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad.

Avisens hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: Midtjyllands Avis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125246