Kolding Folkeblad, dansk avis udgivet siden 1872; stiftet som organ for Christen Bergs Venstrelinje og de første år moderblad for oprettelse af en vestjysk venstrepresse.
1880 | 1600 |
---|---|
1901 | 2700 |
1918 | 7000 |
1938 | 10.500 |
1958 | 17.000 |
1978 | 19.000 |
1988 | 19.300 |
1991 | 17.700 |
Ejer var De Bergske Blade. 1872-1901 blev avisen redigeret af den politiske autoritet Enevold Sørensen og fik fra ca. 1900 politisk og oplagsmæssig medvind, hvilket førte til en førerstilling i hele dens område fra 1920'erne. Efterhånden blev stillingen trængt, især af landsaviserne, og et forsøg i 1989 på relancering som regionsavis under titlen Folkebladet Sydjylland var uden succes. Da den økonomiske situation i De Bergske Blade tilmed var alvorlig, blev bladet i 1992 solgt til JydskeVestkysten, der i 1993 gjorde det til en aflægger under den gamle titel. I 1998 blev den en lokaludgave af JyskeVestkysten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.