Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Centrum

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter PKN

Centrum, Nordjyske Mediers gratisaviser. Med udsigt til konkurrence fra flere kommende husstandsomdelte gratisaviser besluttede Nordjyske Medier at udgive gratisavisen Centrum Aften fra august 2006. Den omdeltes om eftermiddagen i Aalborgs byområder og rummede ud over en nyhedsopdatering mest livsstils- og fritidsstof. Koncernens hidtidige trafikomdelte gratisavis 10minutter fortsatte, nu under navnet Centrum Morgen. Oplaget var i 1. halvår af 2007 21.800 for morgenudgaven og 58.400 for aftenudgaven.

I august 2007 fusionerede begge udgaver med 24timer til 24timer Centrum, der udelukkende var trafikomdelt. Det tilknyttede website fortsattes. Levetiden blev dog ikke lang, og 24timer Centrum lukkede 1.1.2009.

Se også Nordjyske Stiftstidende.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: Centrum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55522