Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyskland - massemedier

Oprindelig forfatter JJF Seneste forfatter Redaktionen

Den trykte presse

Tysklands ældste bevarede ugeskrifter er Aviso og Strassburger Relationen fra 1609; ældste dagblad er Einkommende Zeitungen i Leipzig fra 1650. En egentlig dagspresse med lokalt og nationalt nyhedsstof og meningsdannende artikler som fx Rheinischer Merkur udvikledes først i begyndelsen af 1800-t.

Den videre vækst blev hæmmet af censur, men pressen blomstrede igen op omkring revolutionsåret 1848. Rigspresseloven afskaffede i 1874 censuren, men ikke de administrative hindringer, og pressefriheden blev først grundlovsfæstet i Weimarrepublikken i 1919.

Med Adolf Hitlers magtovertagelse ensrettedes pressen, Gleichschaltung. De jødiskejede og liberale blade blev lukket eller tvangsopkøbt, og kritiske journalister blev forfulgt. Den nazistiske presses oplag steg fra 1 mio. i 1933 til 21 mio. i 1944 med partiavisen Völkischer Beobachter i spidsen.

1945-49 regulerede besættelsesmagterne det tyske pressevæsen ved hjælp af licenser. Man adskilte nyhedsberetning og meningsdannelse som værn mod propaganda og politisk misbrug. Blandt de første tilladte aviser i de vestlige zoner var Frankfurter Allgemeine Zeitung, Süddeutsche Zeitung, Die Zeit, Die Welt og ugemagasinet Der Spiegel, der fortsat er førende tyske medier.

I den sovjetiske zone og senere DDR kontrollerede Kommunistpartiet pressen, og partibladet Neues Deutschland angav tonen. Bladet videreførtes efter den tyske genforening i 1990 med læserskaren koncentreret i det tidligere DDR. Oplaget er på 24.000 (1999; alle følgende oplagstal er ligeledes fra 1999).

Tysklands mest udbredte venstrefløjsavis er Tageszeitung med et oplag på 60.000. Førende liberale aviser er bl.a. Süddeutsche Zeitung og Frankfurter Rundschau, sidstnævnte med et oplag på 189.000.

Den borgerlige Springerpresse er anført af Die Welt og Tysklands største avis, Bild. Tyskland har store regionale avisgrupper, bl.a. Westdeutsche Allgemeine Zeitung, der har et oplag på 1.186.000, Rheinische Post, oplag 430.000, og Berliner Zeitung med et oplag på 218.000. Ugemagasinet Der Spiegel og konkurrenten Focus (grdl. i 1993, oplag 797.000) har stor gennemslagskraft. Flensborg Avis med et oplag på 6800 læses af det dansksprogede mindretal.

I Tyskland udkommer 355 dagblade med et samlet dagligt oplag på 24,6 mio. eksemplarer. Den trykte presses oplag er faldende, der er færre titler, og aviserne er i stigende grad koncentreret på få forlag. De største udgivere er Springerpressen, Bertelsmann og Grunner und Jahr. Deutsche Presse Agentur (DPA) er Tysklands største nyhedsbureau og ejes af ca. 200 bladforlag og radio- og tv-stationer.

Den elektroniske presse

I 1923 oprettedes private radiostationer, der i 1925 slog sig sammen i i Reichsfunk-Gesselschaft. Ytringsfriheden i Weimarrepublikken fremmede radioens udbredelse, men i 1930'erne blev den et magtfuldt propagandaredskab for nationalsocialisterne. I 1935 begyndte man at sende fjernsynsudsendelser.

Efter 1945 regulerede besættelsesmagterne tilladelserne til at sende radio og tv. I den sovjetiske sektor, senere DDR, oprettedes et centraliseret sysstem i Kommunistpartiets tjeneste. I de vestlige sektorer var strukturen regional og afskærmet fra direkte politisk kontrol med BBC som forbillede. I 1950 sluttede de vesttyske radio- og tv-stationer sig sammen i Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten in der Bundesrepublik Deutschland (ARD).

Efter Tysklands genforening indgik østtyske stationer i dette samarbejde. I dag (2000) er de største regionalstationer Westdeutscher Rundfunk, Bayerischer Rundfunk og Norddeutscher Rundfunk. ARD har en tv-kanal, der sender til hele Tyskland, og medlemsstationerne har hver en regional tv-kanal og op til fem radiokanaler.

I 1961 grundlagde delstaterne Zweites Deutsches Fernsehen (ZDF) med en tv-kanal. Både ARD og ZDF finansieres af licens og reklamer og har public service-forpligtelser (Grundversorgung). De står bag de tværnationale tv-kanaler ARTE og 3SAT og nyhedskanalen Phoenix samt den landsdækkende DeutschlandRadio.

I 1985 begyndte Tysklands første kommercielle tv-kanal SAT.1 at sende. Den ejes af Axel Springer-Verlag og Kirch-gruppen. Andre private tv-stationer er RTL, PRO7, Deutsches Sportfernsehen, Vox og nyhedskanalen n-tv. Der findes over 200 private radiostationer, hvoraf ARD-tv i 1999 havde en markedsandel på 15%, ZDF på 13%, RTL 15%, SAT.1 11% og PRO7 9%.

Læs mere om Tyskland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Jakob Floryan: Tyskland - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175803