I Storbritannien er markedet for massemedier bredt og varieret, og befolkningen som helhed har et stort medieforbrug.

Såvel udbud som medieforbrug har været under massiv forandring siden årtusindskiftet. Op gennem 2010'erne er oplagstallene for mange af de store, landsdækkende aviser faldet med op mod 40% men en del af faldet er modsvaret af flere besøg på avisernes websites.

Det ændrede forbrugsmønster presser mediehusene økonomisk og mange af dem eksperimenterer med nye økonomiske modeller for adgang til deres indhold. Blandt de mere seriøse medier er betalingsmure blevet en gennemgående model.

Forbruget af trykte medier er større jo længere man når op i aldersgrupperne. 80% af avislæserne er over 35 år gamle – som også er de befolkningsgrupper, som er mest tilbøjelige til at benytte deres stemmeret ved valg.

De britiske avisers historie

Allerede i 1693 blev censuren ophævet i Storbritannien og det første trykte dagblad, The Daily Courant, begyndte at udkomme regelmæssigt fra 1702. Kort efter påbegyndte Daniel Defoe (forfatteren af bl.a. romanen Robinson Crusoe) udgivelsen af ugeskriftet Review, der udkom 1704-13. Han indførte lederen i britisk presse og fik i det hele taget stor betydning for andre aviser og for tidsskrifter som The Tatler, The Examiner og The Spectator (grundlagt hhv. 1709, 1710 og 1711).

The Times og nye sensationsaviser

Fra 1785 udkom avisen The Daily Universal Register, stiftet af John Walter. Den skiftede i 1788 navn til The Times og kom til at præge britisk presse i store dele af 1800-tallet. Søndagsudgaven, The Sunday Times, udkom første gang i 1822.

Med inspiration fra USA udgav Alfred Harmsworth (senere lord Northcliffe) fra 1896 sensationsaviserne Daily Mail og fra 1903 Daily Mirror, der udkom i store oplag. De har senere skiftet navn og hedder nu blot Mail og Mirror. Northcliffe drev aviserne sammen med sin bror Harold Rothermere.

Andre avisimperier i første halvdel af 1900-tallet. var Beaverbrook Newspapers, stiftet af Max Aitken (lord Beaverbrook), der bl.a. omfattede Daily Express (købt 1916) og Sunday Express (grundlagt 1918).

Guardian og The Observer

The Observer, grundlagt 1791, er verdens ældste landsdækkende søndagsavis og udgives i dag sammen med the Guardian, mens The Times er Storbritanniens ældste landsdækkende avis. Aviserne er så godt som altid økonomisk uafhængige af politiske partier.

De landsdækkende aviser, londonaviserne og en del regionale aviser ejes af et antal store selskaber, hvoraf de fleste også er indblandet i anden udgiver- og kommunikationsvirksomhed. Det anslås, at over halvdelen af befolkningen på en gennemsnitlig hverdag læser en landsdækkende morgenavis.

Fleet Street

Fleet Street i London var engang et pulserende og berømt centrum for avisindustrien, men nu har alle landsdækkende aviser flyttet redaktion og trykkeri til andre dele af London eller helt væk fra hovedstaden.

En hovedkraft i denne udvikling var den australskfødte mediemagnat Rupert Murdoch, der fra 1969 havde opkøbt en række britiske aviser, populæraviser såvel som det respekterede Times Newspapers Ltd.

Flere aviser, fx The Financial Times (grundlagt 1888) og The Guardian (grundlagt 1821), får også trykt udgaver i andre lande.

Mange avistyper

Selv om der udgives mere end 1000 forskellige aviser i Storbritannien, hvoraf halvdelen er ’gratisaviser', som udelukkende er finansieret af annonceindtægter, er avisbranchen domineret af ni landsdækkende dagblade og deres parallelle søndagsudgaver.

Over 85% af befolkningen læser en regional- eller lokalavis. De fleste byer i Storbritannien har deres egen lokalavis, der især dækker lokalstof og udkommer som morgen-, eftermiddags- eller søndagsaviser. London har kun én eftermiddagsavis, The Evening Standard, der er grundlagt 1827. Udgiveren, Associated Newspapers, udgav fra 1999 også en gratis avis, London Metro.

Der findes ca. 130 dagblade og søndagsaviser i Storbritannien; desuden udgives over 2000 ugeaviser og omkring 7000 tidsskrifter. Landsdækkende aviser inddeles almindeligvis i kvalitets- og populæraviser pga. forskelle i stil og indhold. Fem dagblade og fire søndagsaviser har været betegnet som kvalitetsaviser.

Udvalget af dagblade i enhver aviskiosk afspejlede i mange år tydeligt det britiske klassesystem. På den ene side ligger de såkaldte kvalitetsaviser (broadsheets) – aviser som The Times, Daily Telegraph og The Guardian – som læses af de højere socioøkonomiske klasser. På den anden side befinder de såkaldte populæraviser (tabloids) – aviser som The Sun, Daily Mirror og Daily Star som mest læses af de lavere socioøkonomiske grupper i befolkningen. Midt imellem finder man Daily Mail og Daily Express.

Den oprindelige, nemme måde, at skelne mellem de to hovedgrupper af aviser – store broadsheets og de mindre aviser i frokostformat - gælder dog ikke længere, idet flere af kvalitetsaviserne er gået ned på et mindre sideformat. Mht. udvalg af stof i aviserne er der stadig væsentlige forskelle med mange flere længere og analyserende nyhedsartikler og politisk stof i kvalitetsaviserne og letfordøjeligt underholdsningsstof med brug af mange billeder og aggressive overskrifter i tabloidaviserne.

Den trykte avis på retur

I 2020'erne er det fuld gang i det store skifte fra trykte aviser til digitale udgaver. De trykte avisoplag er i støt tilbagegang mens aviserne kæmper om publikum og annoncører på deres digitale platforme.

Magasiner og tidsskrifter

Ud over dagbladene er det værd at fremhæve nogle ugetidsskrifter som har stor indflydelse på elitens meningsdannelse: Det liberalt orienterede og internationalt meget indflydelsesrige the Economist, det konservativt orienterede the Spectator og det mildt venstrelænende New Statesman.

Storbritanniens største landsdækkende dagblade

Titel

Oplagstal

Politisk orientering

Daily Telegraph

470.000

Konservativ

The Times

404.000

Konservativ

The Financial Times

198.000 + ligeså mange i udlandet

Konservativ

The Guardian

164.000

Labour

i (tidligere the Independent)

272.000

Overvejende upolitisk

The Sun

1.787.000

Konservativ

Daily Mail

1.585.000

Konservativ

Daily Mirror

809.000

Labour

Daily Express

408.000

Konservativ

Daily Record

176.000

Labour

Daily Star

470.000

Overvejende upolitisk

Nye reklamefinansierede aviser 

Flere hundrede gratis, reklamefinansierede aviser er dukket op i Storbritannien i de senere år, ligesom mange etniske minoritetsgrupper udgiver aviser og tidsskrifter, de fleste på uge- eller månedsbasis. Det kinesiske Sing Tao, Daily Jang på urdu og det arabiske Al-Arab er dog dagblade. Muslim News, en gratis ugeavis i hele Storbritannien, hævdes at have over 60.000 læsere. Mange engelsksprogede provinsaviser har specialudgaver til lokale etniske minoriteter.

Aviser i Skotland og Wales

Skotland har egne nationale dagblade, og her har Daily Record, grundlagt 1885, størst oplag. I Wales omfatter ugeaviserne walisisk- og tosprogede aviser, og de modtager statsstøtte som led i bevarelsen af walisisk. Nordirlands dagblade udgives alle i Belfast, hvor Belfast Telegraph, grundlagt 1870, er størst.

BBC og de andre elektroniske massemedier

Som i andre lande startede radio- og TV i Storbritannien som statsfinansierede tjenester, som blev finansieret via opkrævning af licens fra brugerne. Oprindeligt var det kun British Broadcasting Corporation (BBC), oprettet i 1922 med monopolkoncession fra 1926, som havde retten til at producere og sende radio og TV. BBCs aktiviteter var, og er, reguleret gennem et Royal Charter (koncession) og en aftale mellem BBC og den minister, der har ansvar for medier om BBC redaktionelle uafhængighed, som i detaljer beskriver BBCs ydelser. Fra 2017 er BBC underlagt kontrol af Ofcom, som er en uafhængig, ekstern reguleringsmyndighed, som fører tilsyn med BBC.

BBC's monopol brydes

BBCs monopol blev brudt i 1950'erne, hvor de første kommercielle, reklamefinansierede radio-og TV-kanaler begyndte at sende. Dermed blev BBCs monopol i første omgang til et duopol bestående af BBC og ITV, hvor sidstnævnte repræsenterede et voksende netværk af forskellige kommercielle TV-stationer. Senere kom mange flere kanaler til, således at det samlede TV- og radioudbud er overvældende med udbud på mange forskellige platforme.

Dog har BBC gennem hele denne udvikling fastholdt sin stærke status, nationalt og internationalt, som en pålidelig og troværdig public servicekanal og nyhedsformidler. Gennem de seneste år har BBC været ramt af flere skandaler og været udsat for kritik for påstået upartisk nyhedsdækning af især repræsentanter for højrefløjen i Conservative Party.

Der findes i starten af 2020'erne fem jordbaserede tv-kanaler; to landsdækkende licensfinansierede hos BBC og tre kommercielle: Channel 3, 4 og 5. Satellit- og kabel-tv finansieres af betalende abonnenter.

BSkyB og den lokale underskov

Størst er BSkyB, der dominerer betalings-tv i Storbritannien og er underlagt Rupert Murdochs News Corporation. BBC har fem landsdækkende og 39 lokale radiostationer. Desuden findes tre landsdækkende kommercielle og 225 uafhængige lokale radiostationer.

 Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig