Rusland - massemedier

Rusland – massemedier, Den første russiske avis var Vedomosti ('Tidender'), der begyndte at udkomme 1703 for at fremme Peter 1. den Stores reformer. I 1759 kom det første private tidsskrift, og herefter bidrog især det samfundskritiske Truten ('Dronen') til den offentlige meningsdannelse. Under indtryk af Den Franske Revolution i 1789 blev private trykkerier lukket, og der indførtes skarp censur. Fra sidst i 1800-t. udkom talrige undergrundspublikationer foruden mere end 120 officielle og private aviser (1900).

Det Russiske Telegrambureau, RTA, grundlagdes 1866, og efter Februarrevolutionen i 1917 blomstrede en fri presse, som dog i løbet af 1920'erne blev ensrettet. Regelmæssige radioudsendelser begyndte i 1924, tv i 1945.

Fra 1931 kom radio og fra 1934 tv ind under statskomitéen Gosteleradio. Sovjetunionens Telegrambureau, TASS, var fra 1925 statsorgan og stod for den centrale nyhedsformidling. I 1961 oprettedes bureauet APN Novosti ('Nyheder'). Den toneangivende avis var Centralkomitéens Pravda med et oplag på ca. 10,7 mio. (1980), der havde aflæggere i republikkerne, regionalt og kommunalt. Staten udgav Izvestija (7 mio. i 1980), mens fagforeningernes organ var Trud ('Virke') med et oplag på 12,3 mio. (1980).

Medierne tjente Kommunistpartiets agitation og propaganda. Uafhængige publikationer blev bekæmpet, import af aviser og bøger begrænset, og vestlige radioprogrammer blev i perioder overdøvet med støjsendere. Kontrollen mildnedes i "tøbrudsperioder" som under Nikita Khrusjtjov, men blev først for alvor anfægtet under Mikhail Gorbatjovs glasnost. Fra sidst i 1980'erne førte medierne an i de politiske omvæltninger. Pressefriheden blev sikret og censur forbudt hhv. i Sovjetunionen i 1990 og i Rusland i 1992. Efter markant fremgang er oplagene faldet stærkt pga. økonomisk krise og politisk afmatning.

Førende dagblade er Komsomolskaja Pravda (1,6 mio.), Izvestija (611.000), Trud (1,6 mio.) og ugebladet Argumenty i Fakty med et oplag på 3,4 mio. (1998). Fra Gosteleradio udskiltes 1991 det alrussiske statslige radio- og tv-selskab Rossija, der dækker Rusland, og i 1994 tv-selskabet ORT Ostankino, der er 51% statsejet og sender til SNG-landene. Private tv-stationer er TV6 Moskva, som CNN har andel i, og NTV, der ejes af en bankgruppe. Nyhedsbureauet Interfax (grdl. 1989) er uafhængigt; statslige bureauer er ITAR-TASS og RIA-Novosti.

Medierne udsættes for statslig indblanding og er tit afhængige af myndighedernes velvilje. En anden trussel mod mediernes upartiskhed kommer fra de økonomiske interesser, der dominerer de private medier, samt fra kriminelle miljøer. Der er fri adgang til udenlandske medier.