Niger - massemedier, Selv efter afrikanske forhold er massemedier meget lidt udbredt i Niger. Da pressefriheden introduceredes i 1990-91, betød det dog, at regeringsdagbladet Sahel fik konkurrence af andre blade på både fransk og hausa. En presselov indskrænkede i 1997 atter friheden og selvom udviklingen siden igen har været mere positiv, er mediesituationen præget af betydelig regeringskontrol, både fordi radioen på grund af fattigdom, lange afstande og analfabetisme er det dominerende medie, og fordi staten, trods nogle private radiostationer, stort set kontrollerer radiomediet via den statslige radio- og tv-station Le Sahel.

Læs mere om Niger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig