Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Malta - massemedier

Oprindelig forfatter KeJe Seneste forfatter BlochP

Der udkommer fire dagblade på Malta. Øens ældste og mest respekterede dagblad, det engelsksprogede The Times, er grundlagt 1935 og har et oplag på ca. 20.000 (2005). Desuden udkommer The Malta Independent og to maltesiske: Nationalistpartiets In-Nazzjon Taghna (grdl. 1970) og fagbevægelsens L-Orizzont (grdl. 1962).

Radioen begyndte at sende i 1935, tv i 1962. Det statsejede Xandir Malta havde monopol indtil 1991, da en række kommercielle radiostationer og et kabel-tv-netværk blev etableret. Satellit-tv blev hurtigt udbredt. Efter liberaliseringen fik de statslige Television Malta og Radio Malta selskab af flere stationer, fx har både Arbejderpartiet og Nationalistpartiet deres egen tv-kanal.

Læs mere om Malta.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ketty Jensen: Malta - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121291