Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litauen - massemedier

Oprindelig forfatter JJF Seneste forfatter Redaktionen

Udgivelsen af litauiske aviser blev hæmmet af de russiske myndigheders påbud om at trykke litauisk tekst med russiske (kyrilliske) bogstaver, indført i 1864 efter den polsk-litauiske opstand. Aviser og tidsskrifter blev udgivet i eksil, fx det nationalliberale Ausra (Morgenrøde), der udkom 1883-86 og smugledes ind fra tysk Østpreussen.

Efter påbudets ophævelse i 1904 blev Vilniaus Žinios (Vilnius nyt) det førende dagblad. I selvstændighedstiden blev pressefriheden indskrænket efter kuppet i 1926, og efter den sovjetiske besættelse i 1940 og igen 1944 blev medierne lagt ind under kommunistpartiet.

De litauiske medier var hurtige til at udnytte den sovjetiske glasnost efter 1986 og tilkæmpe sig reel pressefrihed. De støttede folkefronten Sąjūdis' frihedskamp, men også Sovjettro aviser udkom.

Annonce

Antallet af aviser og tidsskrifter toppede i 1990 med 456, hvoraf mange siden er gået ind. Førende er Lietuvos Aidas, Respublika og Lietuvos Rytas. Nogle aviser har også russiske udgaver, mens det polske mindretal har sine egne.

Foruden de offentlige radio- og tv-stationer er der adskillige private. Medierne er frie, men økonomisk pressede, og flere har været ofre for terrorvirksomhed fra kriminelle grupper.

Læs mere om Litauen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Jakob Floryan: Litauen - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117463