Før borgerkrigen havde pressen i Libanon relativt stor frihed, og Beirut var en vigtig base for udenlandske journalister i Mellemøsten. Landets første avis, Hadiqat Al-Akhbar, blev grundlagt i 1858; i 2005 udkom omkring 15 dagblade med An-Nahar (grdl. 1933, oplag ca. 50.000) og As-Safir (grdl. 1974, oplag ca. 45.000) som de to største arabiske dagblade. Desuden udkommer det fransksprogede L'Orient-Le Jour (grdl. 1942, oplag ca. 20.000), og det engelsksprogede Daily Star. Det nationale nyhedsbureau, Lebanese National News Agency (NNA), blev grundlagt i 1962.
Indtil regeringen midt i 1990'erne indførte en ny medielov, var de elektroniske massemedier præget af anarki med over 150 illegale, private kanaler. Loven tillader kun 18 radiokanaler ud over den statsejede Radio Liban (grdl. 1937) og fem tv-kanaler foruden det statsejede Télé-Liban (grdl. 1959). Flere af de private tv-stationer er tilknyttet politiske bevægelser. Blandt de vigtigste er Al-Manar (Hizbollah) og Future Television (Hariri). Det libanesiske medielandskab har traditionelt været præget af mangfoldighed, og tv-området er mere dynamisk end i de øvrige arabiske lande. Internet er udbredt, satellit-tv er almindeligt og flere af de fællesarabiske satellit-kanaler har base i Libanon. Se også arabisk presse.
Læs mere om Libanon.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.