Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - trykte massemedier

Oprindelige forfattere KeJe og Lund Seneste forfatter Redaktionen

Frankrig. Kong Pære. I 1830 ophævedes censuren i Frankrig, og en politisk og satirisk presse voksede frem. Regeringen forsøgte dog med chikane at stække ytringsfriheden. Da det satiriske blad Le Charivari fik en kæmpebøde for at gøre grin med kongen, trykte ejeren, litografen Charles Philipon, plakaten  Les Poires 'pærerne' med en tekst, der sagde, at hvis første tegning kunne dømmes for lighed med Ludvig-Filip, burde også tegning to, tre og fire dømmes.  Poire kan endvidere på fransk betyde dumrian. Litografi af Charles Philipon, 1833.

Frankrig. Kong Pære. I 1830 ophævedes censuren i Frankrig, og en politisk og satirisk presse voksede frem. Regeringen forsøgte dog med chikane at stække ytringsfriheden. Da det satiriske blad Le Charivari fik en kæmpebøde for at gøre grin med kongen, trykte ejeren, litografen Charles Philipon, plakaten Les Poires 'pærerne' med en tekst, der sagde, at hvis første tegning kunne dømmes for lighed med Ludvig-Filip, burde også tegning to, tre og fire dømmes. Poire kan endvidere på fransk betyde dumrian. Litografi af Charles Philipon, 1833.

La Gazette, grundlagt i 1631 af lægen Théophraste Renaudot (1586-1663), regnes for at være den ældste avis i Frankrig. I kraft af et kongeligt privilegium på avisudgivelse i hele landet forblev den det eneste nyhedsorgan i mere end hundrede år. Reel konkurrence fik La Gazette først med dagbladet Journal de Paris fra 1777.

Frem til Den Franske Revolution i 1789 var pressens udvikling langsom. De vigtigste fransksprogede aviser blev indført legalt eller illegalt fra Holland, hvor de nød godt af en tidlig udviklet avisteknik og en udstrakt ytringsfrihed. Under Revolutionen eksploderede antallet af aviser og tidsskrifter til ca. 1500, men allerede under Napoleon gennemførtes en drastisk sanering af de trykte medier. Således blev det fra 1811 kun tilladt at udsende fire dagblade i Paris.

I 1835 oprettedes i Paris verdens første nyhedsbureau, Agence Havas. Dets funktion som Frankrigs nationale og internationale bureau blev fra 1944 videreført af AFP (Agence France-Presse).

Annonce

Fra 1836 udsendtes La Presse som den første moderne avis med et bredt indhold og en lav pris. Endnu mere populær blev Le Petit Journal fra 1863, der introducerede sensationsjournalistikken. Som modvægt til disse tendenser relanceredes Le Figaro i 1866 som en moderne kvalitetsavis.

Deklarationen om menneskerettighederne i 1789 fastslog retten til frit at trykke alle synspunkter, men først i 1881 fik Frankrig en lov om pressefrihed. Den medførte et betydeligt antal nye aviser, bl.a. den katolske La Croix fra 1883 og den socialistiske L'Humanité fra 1904, som fra 1920 blev organ for kommunistpartiet. Avisen er i 2006 formelt uafhængig, dog stadig med tilknytning til partiet.

Både 1. og 2. Verdenskrig betød mærkbare afbræk i avisudgivelsen. Med få undtagelser blev aviser, der var udkommet under den tyske besættelse, standset efter krigen, mens nye blev grundlagt. Den vigtigste blev hurtigt Le Monde, oprettet i 1944 som Frankrigs seriøse avis lidt til venstre for midten. Avisen har gennem årtier fastholdt positionen som Frankrigs højest estimerede og mest citerede avis. Længere til venstre kom i 1973 Libération, mens Le Figaro markerede sig på højrefløjen.

Provinspressen er i modsætning til hovedstadspressen ekspanderet i efterkrigstiden og tæller bl.a. Frankrigs største avis, Ouest-France, i Rennes med et oplag på ca. 781.000 (2005). På denne baggrund virker hovedstadsoplagene beskedne: Le Figaro 342.000, Le Monde 367.000 og Libération 144.000 (alle 2005). Sportsavisen L'Équipe, grdl. 1946, har et oplag på 355.000 (2005) og har bl.a. været med til at arrangere cykelløbet Tour de France siden 1947.

En lov, der skulle modvirke koncentration af medierne, blev afskaffet i 1986, og bladkongen Robert Hersant (1920-96) kontrollerede i 1995 mere end 30% af dagspressens oplag, bl.a. Le Figaro. De landsdækkende aviser havde 1991-94 en dramatisk oplagsnedgang på 15% i fortsættelse af en langvarig, mere langsom tilbagegang.

I et betydeligt omfang har dagspressen mødt konkurrence fra politiske nyhedsmagasiner som Le Nouvel Observateur, grdl. 1964, og L'Express, grdl. 1953, begge med oplag på knap 550.000 (2005). Også det satiriske ugemagasin Le Canard enchaîné, grdl. 1915, oplag ca. 400.000 (2005), har en bred læserkreds. Sammenlignet med fx de skandinaviske lande læses der kun få aviser i Frankrig. I begyndelsen af 2000-t. oplevede de parisiske dagblade årtiers værste krise med faldende oplag og nedgang i reklameindtægter. Turbulensen resulterede bl.a. i nye ejerforhold, samtidig med at Le Monde, Le Figaro og France Soir blev relanceret med nyt design.

Læs mere om Frankrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ketty Jensen, Erik Lund: Frankrig - trykte massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79384