Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Afrika - massemedier

Oprindelig forfatter Vilby Seneste forfatter Redaktionen

Skriftsproget og massemedierne kom sent til det egentlige Afrika. De første afrikanere skrev på afrikanske sprog for ca. 200 år siden, først med det arabiske, siden med det latinske alfabet. Trykte medier kom først med kolonimagterne, og den mundtligt overleverede historie, myter, sagn og fortællinger er stadig en vigtig del af den afrikanske arv.

Intet andet kontinent er så dårligt forsynet med massemedier som Afrika. Statistikken er upræcis og delvis uaktuel, men de seneste tal fra FN-organisationen UNESCO peger på, at der kort før år 2000 kun blev trykt omkring 10 aviser pr. dag pr. 1000 afrikanere syd for Sahara. Kun 3-4% af husstandene havde tv, og 18% radio. Selvom mediernes udbredelse er meget beskeden sammenlignet med andre kontinenter, er betydningen for den politiske debat og udvikling dog stigende.

Radioen er vigtig og informerer de fleste mennesker på et kontinent, hvor analfabetisme stadig er udbredt. Aviser er dyre og svære at distribuere. Det er dyrt at have tv-apparater, som kræver elforsyning; radioen kan derimod fungere på batterier. Fra 1970 til 2000 er der sket en stor udvikling på radioområdet fra omkring 30 til 180 radioer pr. 1000 indbyggere i Afrika syd for Sahara.

Annonce

I 1970 var de fleste stater stort set uden tv, men i dag spiller fjernsynet en stadig stigende rolle, specielt i byerne. Der er mange seere omkring det enkelte tv-apparat. Afrikanske tv-stationers manglende muligheder og dårlige økonomi betyder dog, at langt over halvdelen af programmerne i mange lande er importerede — heriblandt mange amerikanske underholdningsserier.

Den afrikanske medieudvikling har været præget af, at kun få regeringer tillod en fri presse. Medierne har direkte eller indirekte været regeringskontrollerede, og mulighederne for debat var stærkt begrænsede. Afrikanske regeringer har kritiseret den øvrige verdens mediedækning af Afrika og ønsket en bedre og mere balanceret nyhedsformidling. Men forsøg på at skabe alternativer, blandt andet via et panafrikansk nyhedsbureau (PANA), er slået fejl både pga. mangel på kapital og ringe pressefrihed.

Fra 1990'erne har demokratiseringsbølgen betydet ny frihed for pressen i mange lande, og nye publikationer dukker fortsat frem. Trykte medier spiller trods deres begrænsede udbredelse en central rolle i debatten om Afrikas fremtid, men forholdene er meget forskellige fra land til land. Frie medier betragtes stadig som en trussel af mange magthavere. De fleste radio- og tv-stationer er stadig præget af statskontrol.

Siden 2000 er udviklingen på kommunikationsområdet i høj grad præget af mobiltelefonernes udbredelse og af internettet. Millioner af afrikanere, som aldrig har haft adgang til fastnetstelefoni, taler i mobiltelefon på taletidskort. Og internettet spiller en meget stor rolle, selvom det primært er et byfænomen, og udbredelsen er mindre i Afrika syd for Sahara end på de andre kontinenter. Der er nu internet-cafeer i næsten alle byer. Samlet har mobiltelefoni og internetudbygningen ført til en dramatisk vækst i adgangen til informationer for millioner af afrikanere.

Læs mere om Afrika.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Vilby: Afrika - massemedier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33687