• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trykkefrihedsselskabet af 2004

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Trykkefrihedsselskabet af 2004, dansk forening, stiftet i 2004 af en gruppe borgere, der ser ytringsfriheden som truet, især af religiøse og ideologiske grupperinger og internationale pressionsgrupper; navnet refererer til Trykkefrihedsselskabet fra 1835.

Foreningen udgiver tidsskriftet Sappho, der redigeres af bl.a. historikeren og journalisten Lars Hedegaard (f. 1942) og teologen Katrine Winkel Holm, begge medstiftere. Fra 2014 er Katrine Winkel Holm foreningens formand.

Trykkefrihedsselskabet uddeler årligt journalistprisen Sappho-prisen (uddelt til "Muhammed-tegneren" Kurt Westergaard (2008), til den russiske journalist og menneskerettighedsforkæmper Olga Romanova (2012) mfl.) samt Trykkefrihedsprisen (uddelt til bl.a. den amerikanske historiker Daniel Pipes (f. 1949) og den indisk/pakistansk-fødte islamforsker Ibn Warraq (f. 1946) i hhv. 2007 og 2008).

Annonce

Udgivelserne i Trykkefrihedsselskabets Bibliotek har særligt fokus på islamforskning og islamkritik. Foreningen havde i 2010 ca. 800 medlemmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Trykkefrihedsselskabet af 2004 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174743



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Trykkefrihedsselskabet af 2004Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    JDS