mediepolitik

En transnational mediepolitik, først og fremmest for de elektroniske medier, er søgt udformet både i Europaråds- og EU-regi. Derimod er de trykte mediers vilkår i efterkrigstiden hovedsagelig blevet reguleret ved forskellige nationale støtteordninger enten som i Danmark med generel og indirekte pressestøtte i form af momsfritagelse og lave portotakster for alle aviser eller som i Norge, Sverige og Finland i form af selektiv og direkte støtte til bestemte aviser ud fra kriterier om oplag og husstandsdækning.

Den tiltagende ejerkoncentration med mange aviser på få hænder har i bl.a. Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien ført til mediepolitiske overvejelser om at standse koncentrationsprocessen vha. lovgivning, bl.a. med en øvre grænse for, hvor stor en andel af det samlede oplag en enkelt person eller institution må eje. Nye transnationale mediekoncerner og ofte svært gennemskuelige nationale ejerforhold har dog vanskeliggjort en effektiv indsats mod koncentrationstendenserne.

Et udgangspunkt for de mediepolitiske målsætninger i Danmark var ifølge Mediekommissionens betænkning om dansk mediepolitik fra 1985 samfundets behov for et netværk af medier, der sikrer, at folkestyret fungerer, og medvirker til, at borgerne kan udnytte deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Mediepolitikken skal derfor bygge på ytringsfriheden og sikre reelle ytringsmuligheder.

Det har været karakteristisk for dansk mediepolitik, at ansvaret for dens konkrete udformning sektorvis har været fordelt på en række skiftende fagministerier, mens statsministeren i rollen som pressens minister, uanset partifarve, er blevet opfattet som den overordnede garant for opretholdelsen af et mediemønster med så ringe statslig eller anden offentlig kontrol med mediernes indhold og virke som muligt.

Til mediepolitikken kan også henregnes diverse pressionsgruppers anbefalinger og aktioner, idet komponenter af fx industripolitik, uddannelsespolitik og kulturpolitik indgår i udformningen af en national mediepolitik. Se også medieforskning.