massemedier

Massemediernes forløbere var både talte og visuelle. Den offentlige tale af en autoritet til en forsamling, eksempelvis en prædiken, er en sådan forløber. Ligeledes den offentlige udråber, der bragte vigtige meddelelser ud til beboerne i en by, en ordning, der fandtes i visse danske byer indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Visuelle forløbere falder i to hovedgrupper: monumenter og billeder med et programmatisk indhold. I den sidste gruppe er i Europas middelalder et oplagt eksempel Biblia pauperum, der gav forlæg til nogle af de kalkmalerier i kirkerne, som formidlede kirkens lære også til et analfabetisk publikum. Men disse forløbere var ikke egentlige massemedier, idet de forudsatte tilstedeværelse under talen, foran monumentet etc.

Egentlige massemedier opstod i Europa i løbet af 1500- og 1600-tallet. i takt med det enevældige monarki og de centraliserede nationalstater, idet centralmagten på den tid udviklede behov for kommunikation af love og andre beslutninger til en befolkning, der var forpligtet til at følge disse bestemmelser og dermed fik behov for informationer fra et fjernt magtcentrum. Samtidig gav den økonomiske udvikling og især den stigende handel øget forbindelse mellem forskellige regioner og dermed stigende interesse for nyheder udefra. Også de mange krige i Europa skærpede nyhedsinteressen.

Bogtrykkerkunstens opfindelse omkring midten af 1400-tallet. skabte muligheden for en sådan kommunikation i større stil, og snart derefter begyndte beretninger om begivenheder og forhold i omverdenen at udkomme i trykt form. Det første danske nyhedstryk (på latin) udkom i 1482. Disse første nyhedsblade (flyveblade) rummede hver kun én beretning og udkom ikke regelmæssigt. Trykkerierne blev dog mest benyttet til egentlige bøger, der i et par århundreder var det centrale medie til formidling af informationer, debat og underholdning.

Mens udviklingen begyndte i Europa og Nordamerika, kom den senere i gang i resten af verden på grund af manglende læsefærdighed, koloni- eller diktaturstyre uden interesse i frie medier og med begrænsede økonomiske resurser. Eftervirkningerne heraf ses fortsat i medieforbruget, der er betydelig højere i den industrialiserede, rige del af verden end i de øvrige dele.

Regelmæssig udgivelse af ensartede serier af publikationer med nyheder, det vil sige aviser, begyndte i Europa i slutningen af 1500-tallet. Den første danske avis blev grundlagt 1634.

Disse tidligste aviser formidlede information, herunder centralmagtens love og andre beslutninger, og annoncer. Nyhederne var mest beretninger om krigshandlinger, hofbegivenheder og kuriositeter som kometer og tohovedede kalve. Derimod indeholdt de ikke debat, idet de var underlagt censur med det overordnede formål at standse kritik og ræsonneren i almindelighed angående statens indretning og centrale beslutninger.

Et beslægtet fænomen var de underholdende blade, der voksede frem i løbet af 1700-tallet for siden at udvikles til de moderne underholdende ugeblade og magasiner.

Ligeledes i løbet af denne periode begyndte de første debatterende blade at udkomme. De første indeholdt kun undtagelsesvis politisk debat, men koncentrerede sig om den principielle ræsonneren over diverse moralske temaer som borgerpligt og -dyd i forlængelse af oplysningsfilosoffernes bidrag. I 1700-tallets anden halvdel blev disse blade stadig mere direkte politiske, og statsformen blev genstand for debat. I hele denne periode var aviser og blade forbeholdt et velhavende og relativt veluddannet publikum, da bladene var så dyre, at de lå over menigmands økonomiske formåen.

Omkring midten af 1700-tallet voksede også en mere underholdende og upolitisk presse frem, beregnet på et mindre uddannet og mindre velhavende publikum. Denne udvikling blev forstærket i løbet af 1800-tallet i kraft af nye, hurtigere trykpresser og faldende papirpriser. Andre tekniske opfindelser revolutionerede nyhedsformidlingen og dermed avisernes indhold gennem 1800-tallet: Telegrafen muliggjorde hurtigere formidling af tekst, og telefonen direkte, mundtlige meddelelser.

Med de frie forfatninger, der blev indført i store dele af Europa, herunder Danmark, omkring midten af 1800-tallet, blev den politiske debat givet fri. Dette kombineret med politiske magtkampe og de sociale spændinger betinget af store forskelle i økonomiske levevilkår betød en kraftig betoning af den politiske debats rolle i aviserne og en stærk vækst i antallet af blade og deres oplag.

Efterhånden som denne debat blev mindre intens som følge af politiske forlig og sociale reformer, vendte aviserne opmærksomheden mod andre felter, og nyhederne kom i fokus på bekostning af opinionen. Denne omlægning fandt sted i sammenhæng med en egentlig professionalisering af journalisterhvervet. Omlægningen af pressen kom først i England og USA, siden i det kontinentale Europa. I Danmark kom vendepunktet med pressereformen i 1905.

Radioen blev opfundet i 1903 og blev først anvendt til direkte kommunikation, både militært og civilt, af amatører. Men i løbet af mindre end tyve år blev den et massemedie med firmaer eller organisationer, der arrangerede transmissioner af musik og nyheder. Mens radiomediet forblev et privat initiativ i USA og dermed reklamefinansieret, blev det i de fleste europæiske lande underlagt offentlig kontrol eller ejerskab og offentligt finansieret af hensyn til den almene informationsforpligtelse. I Danmark blev radioen offentligt monopol i 1925, og landsdækkende radio er fortsat offentligt kontrolleret.

Tv blev reelt opfundet i 1923 og blev første gang forsøgsvis benyttet til offentlig transmission i 1936 (fra De Olympiske Lege i Berlin). Efter 2. Verdenskrig blev tv et egentligt massemedie og hurtigt et af de førende nyhedsmedier, hvor det meget hurtigt totalt fortrængte filmmediet. Desuden fik tv snart en dominerende position på underholdningsfronten, især kombineret med videofilm, siden dvd'er. Dels som følge af politisk bestemt liberalisering af markedet, dels baseret på nye tekniske muligheder, hvoraf satellit baseret sending er blandt de afgørende, er antallet af tv-stationer vokset kraftigt gennem 1980'erne og 1990'erne.

Sidst i 1800-tallet voksede to nye medier frem: Grammofonen skabte nye muligheder for underholdning, og filmen blev hurtigt et massemedie efter premieren i 1895. De første film var reportagefilm, men hurtigt kom også de underholdende fiktionsfilm, først stumfilm, siden talefilm.

Computere og tilknyttede databaser vandt frem fra ca. 1945. Fra sidst i 1980'erne begyndte fremvæksten af et internationalt netværk for søgning af oplysninger, Internettet, der med eksponentiel hastighed er blevet udvidet med hensyn til tilknyttede udbydere og forskellige tjenester inden for information, nyheder, varehandel og underholdning. Fra år 2000 er internettjenester blevet en væsentlig faktor i det samlede medieudbud og forbrug, blandt andet som følge af fremkomsten af egentlige søgetjenester, fx Google og Yahoo!.