Massekommunikation, formidling af budskaber via et medie fra én afsender til mange modtagere. Massekommunikation adskiller sig fra den personlige kommunikation på fire aspekter, idet den er indirekte, da den formidles via en kanal eller et medie (fx avis, film, radio eller tv); envejs, dvs. den kommer fra én afsender til de mange enkelte modtagere — det normale er dog, at der også sker respons, eller feedback, om end på afsenderens præmisser; upersonlig eller anonym, idet den ikke tager individuelt hensyn til de enkelte modtageres interesser eller behov; og samtidig i afsendelse til samtlige modtagere. Ved nogle medier som radio og tv er også modtagelsen samtidig for modtagerne, mens fx aviser kan benyttes af modtagerne på forskellige tidspunkter.
Den basale model for al massekommunikation er, at en afsender formidler et budskab via et medie til et antal modtagere. Denne model er imidlertid kun et udgangspunkt, og en mere realistisk model for processen involverer flere led.
En afsender, fx en forfatter, en politiker eller et firma, formulerer en meddelelse på baggrund af et budskab og med et formål for øje. Denne meddelelse formidles via et medie til et antal modtagere, hvor der bliver tale om en forståelse og evt. en virkning (effekt). De forskellige modtagerled har alle mulighed for feedback til de foregående. Det er vigtigt at bemærke, at det modtagne budskab ikke nødvendigvis er lig med det afsendte. Hele processen finder sted inden for et samfund, hvis struktur, tekniske niveau og fælles begrebsverden er afgørende for, hvorledes budskaber formuleres, formidles og forstås.
Massekommunikation foregår via medier, der i stigende grad professionaliseres. Afsendere med formål og budskaber formulerer meddelelser, der stilles til rådighed for et eller flere medier. Der sker også begivenheder i verden, der kommer til mediernes kendskab. Både meddelelser og begivenheder skal passere det enkelte medies filter: Da mængden er for stor til, at alt kan publiceres, sker en udvælgelse efter interesse og betydning i henhold til mediets vurdering. Dette filter betegnes ofte nyhedskriterier. De budskaber og begivenheder, der betragtes som tilstrækkelig relevante, bearbejdes eller redigeres til et mediebudskab, der viderebringes til modtagerne, hvor det kan resultere i et forstået budskab og have en effekt. Men også hos modtagerne skal mediebudskabet passere et udvælgelsesfilter: Dels foretager de enkelte modtagere et valg af medie, dels vælger de, hvilke dele af mediets indhold de ønsker at benytte sig af.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.