Uffe Riis Sørensen, f. 1943, dansk chefredaktør og administrerende direktør. Uffe Riis Sørensen er uddannet som journalist ved dagbladet Dannevirke-Hejmdal og blev i 1971 ansat ved B.T., fra 1984 som redaktionschef. 1986-89 var han chefredaktør for Fyns Amts Avis og 1989-94 chefredaktør for Aalborg Stiftstidende. 1994-2008 var han chefredaktør og administrerende direktør for Ritzaus Bureau.