Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Troels Mylenberg

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Troels Mylenberg. Foto fra 2009.

Troels Mylenberg. Foto fra 2009.

Troels Mylenberg, f. 1970, dansk journalist og redaktør på bl.a. Weekendavisen, Dagen, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende og Jysk Fynske Medier. Troels Mylenberg var forstander på Vallekilde Højskole 2003-05, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet 2006-08, derefter ekstern lektor samme sted. Han har desuden virket som fast kommentator, klummeskribent, analytiker og skribent på blandt andet Euroman, MetroXpress, Information og Politiken.

Troels Mylenberg har skrevet en række bøger om politik, medier, uddannelse, journalistik og fodbold, bl.a. De uansvarlige (1999), En anden sandhed – om toppolitikere i valgkamp (2002), Dynamit (2006), Verdens bedste Michael Laudrup (2007), Det store scoop (2008), Præsidenten Foghs Danmark 2001-2009 (2009, sammen med Bjarne Steensbeck) og Pytlick - fighter for fællesskabet (2015, sammen med Anders Bo Rasmussen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Mylenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=244897