Faktaboks

Sørine Gotfredsen
Født
7. juni 1967

Sørine Gotfredsen, opr. Ellen Vibeke Gotfredsen, f. 7.6.1967, dansk journalist, forfatter og teolog. Sørine Gotfredsen var 1994-2001 ansat ved Aktuelt, hvor hun bl.a. virkede som sportsjournalist. Derefter har hun været freelancejournalist ved større dagblade og er en flittig debattør i medierne. Hun blev i 2009 sognepræst ved Jesuskirken i Valby.

Sørine Gotfredsen har skrevet flere romaner, bl.a. Marias stjerner (1989) og Regine – en fortælling om Søren Kierkegaards forlovede (2005). I 2011 udsendte hun den omdiskuterede debatbog Den åndløse dansker; her revser hun ud fra en nationalkonservativ og Tidehvervspræget synsvinkel det, hun betragter som åndløsheden i det danske kultur- og mediebillede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig