Suzanne Bjerrehuus, f. 22.2.1948, dansk jurist, forfatter og model, g.m. Asger Aamund; har som jurist arbejdet for bl.a. OECD (1979-80). 1986-91 var hun chef for Det Konservative Folkepartis politisk-økonomiske afdeling. Hun brød i 1988 igennem i den brede offentlighed som vært i DR-underholdningsprogrammet Super-Chancen og har siden været en del af mediebilledet, 1991-2000 som brevkasseredaktør ved Ekstra Bladet. I bogen Er vinter nær (2000) beskriver Suzanne Bjerrehuus sin kamp mod en livstruende kræftsygdom.
Suzanne Bjerrehuus
Faktaboks
Suzanne Bjerrehuus
- Født
- 22. februar 1948
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.