Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Jakobsen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Søren Jakobsen, f. 1940, dansk journalist og forfatter, der bl.a. har været politisk medarbejder ved Jyllands-Posten, journalist og redaktionschef på Ekstra Bladet og chefredaktør og administrerende direktør på Roskilde Tidende.

Søren Jakobsen har udgivet et stort antal bøger, bl.a. otte kriminalromaner, fx Den radioaktive mand (1981), Marmorduen (1983), Et Brillant kup (1986) - der indbragte ham Poeprisen og blev kåret som årets bedste krimi af Det Danske Kriminalakademi - og Dame er joker (1993). Han har desuden skrevet Lego-arven - historien om 10 milliardærer (2008) om ejerfamilien og Overklasseliv - fra landadel til magtelite og jetset (2011) om den danske overklasse i 2000-t. I Arvingerne - LEGO, ECCO og Bestseller og de nye milliardærer (2015) går han tæt på familierne bag de tre succesrige virksomheder.

Søren Jakobsen modtog i 1977 Cavling-prisen sammen med Jakob Andersen for artikler om Forsvarets Efterretningstjenestes ulovlige brug af spioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Jakobsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=507170