Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nils Ufer

Oprindelig forfatter Mei Seneste forfatter Redaktionen

Nils Ufer, 17.6.1939-2.1.1993, dansk journalist og forfatter. 1967-70 var Nils Ufer Informations Paris-korrespondent og dækkede studenteroprøret i 1968. I årene 1974-79 og 1983-85 udgav han det satiriske ugeblad Corsaren med forbillede i Meïr Goldschmidts blad fra 1840'erne.

Fra 1988 til sin død var Ufer ansat ved Weekendavisen og blev her især kendt for sin dækning af Tamilsagen, hvorom han skrev monologen Mens vi venter på retfærdigheden (opført på CaféTeatret 1992, sendt i DR-TV s.å.); posthumt blev han tildelt Cavling-prisen 1992 for dette arbejde.

Blandt Nils Ufers bøger er Den nøgne journalist (1988), der viser ham som den temperamentsfulde og kritiske skribent.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Meilby: Nils Ufer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176406