Laust Jensen, 1914-1996, dansk journalist og chefredaktør. Jensen var skrivende medarbejder ved en række jyske aviser 1935-52 og blev siden redaktionssekretær og redaktionschef på Århus Stiftstidende 1952-58 og redaktionssekretær på Politiken 1958-62. Han var i ledelsen af Jyllands-Posten 1964-70 og Berlingske Tidende 1970-76. I 1976 vendte Jensen tilbage til Jyllands-Posten, hvor han var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør indtil 1984. Han var formand for avisens bestyrelse 1985-93 og hovedkraften bag dens forvandling fra jysk landsdelsblad til Danmarks største morgenavis. Jensen betegnede intet nybrud i synspunkter, men et gennembrud for den konsekvente professionalisering af journalistikken. I 1994 udgav han erindringsbogen Avisen indefra.
Laust Jensen
Faktaboks
Laust Jensen
- Født
- 1914
- Død
- 1996
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.