Faktaboks

Jørgen Hartmann-Petersen

Habakuk

Født
1. april 1920
Død
7. januar 2012

Jørgen Hartmann-Petersen, kaldet Habakuk, var en dansk arkitekt og journalist.

Jørgen Hartmann-Petersen blev uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1946 og har tegnet adskillige offentlige bygninger og private huse. I årene 1954-1965 var han medarbejder ved dagbladet Politiken, fra 1957 som redaktør af den satiriske nonsensrubrik At Tænke Sig. Hans humoristiske satire i prosa og på vers over verdens skæve gang, offentlige personer og den medieskabte virkelighed gav ham i 1963 Cavling-prisen. I 1975 vendte han tilbage til Politiken som kolumnist.

I årene 1969-1989 kunne Jørgen Hartmann-Petersen opleves i radioprogrammet Mellem Brødre, som han havde sammen med sin bror Hemming Hartmann-Petersen. Programmet opnåede stor popularitet på grund af sin nyskabende, skæve og originale tilgang til radiomediet. Desuden skrev Jørgen Hartmann-Petersen talrige revytekster, film- og tv-manuskripter samt oversatte adskillige skuespil og musicals.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig