• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Gordon, jr. Bennett

Oprindelig forfatter NiTho Seneste forfatter Redaktionen

James Gordon, jr. Bennett, 1841-1918, amerikansk aviskonge. Bennett jr. videreførte længe faderens avis New York Herald som førende nyhedsavis. Fra 1877 styrede han den diktatorisk fra Paris; hans dyre vaner, både professionelt og privat, tyngede den ned fra ca. 1900. Han udgav også en aftenavis og fra 1887 en oversøisk udgave af Herald i Paris, der har overlevet som International Herald Tribune. Bennett skabte pressehistorie med avis-iscenesatte begivenheder og finansierede bl.a. Stanleys ekspedition efter Livingstone.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thomsen: James Gordon, jr. Bennett i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45790