Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Nørgaard

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter Redaktionen

Erik Nørgaard, 29.7.1929-9.9.2013, dansk forfatter og journalist. Efter en årrække ved flere danske aviser og som freelancer kom Erik Nørgaard i 1978 til Danmarks Radios kultur- og samfundsafdeling.

Erik Nørgaard skrev over 70 bøger med et bredt emneregister. Et tilbagevendende tema er erotikkens moderne kulturhistorie fra snørelivet og de franske postkort til pornografiens frigivelse. Et tilsvarende omfang i forfatterskabet har modstandskampen under besættelsen, retsopgøret og den begyndende kolde krig. De to emnekredse forenes i den notorisk forførende spionmistænkte og derfor likviderede Jane Horney, som Erik Nørgaard skrev flere bøger om. Han skrev desuden bl.a. romaner og erindringsværker.

Erik Nørgaard blev i 1968 tildelt Cavling-prisen og i 1970 PH-prisen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: Erik Nørgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133937