Christel Skousen Thrane, f. 1970, dansk journalist, iværksætter og forfatter. Christel Skousen Thrane var 2004-07 chefredaktør på magasinerne Junior og Vores Børn, men er i dag kendt for sit virke inden for kommunikation, professionelle netværk og mentorvirksomhed. Hun var 2008 medstifter af erhvervsnetværket for kvinder Protocol, for hvilket hun er direktør. Derudover har hun siden 2014 været kommunikationschef i den internationale netværksvirksomhed Presidents Institute for direktører. Christel Skousen Thrane er medforfatter til Iværksættersamfundet. Vækst gennem innovation og virkelyst (2015, s.m. Mads Váczy Kragh og Søren Berg Jørgensen).