• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Deleuran

Oprindelig forfatter NiTho Seneste forfatter Redaktionen

Aage Deleuran, 1925-1999, dansk journalist og redaktør. Deleuran blev ansat på Berlingske Tidende i 1945 og blev administrerende redaktør i 1967 for Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis. I 1972 var han med til at afværge lukningen af den sidstnævnte og omforme den til Weekendavisen. Fra 1970 var han chefredaktør på Berlingske Tidende og fra 1975 endvidere dagbladets direktør; dermed deltog han i den konflikt- og omdannelsesproces, dagbladet gennemgik 1976-82, og under den påfølgende genrejsning. Deleuran gik på pension 1992.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thomsen: Aage Deleuran i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62798