Redaktion, den instans, der indsamler, bearbejder, udvælger og koordinerer indholdet i massemedier, fx aviser, radio, tv, ugeblade og tidsskrifter; undtaget herfra er annoncerne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet redaktion er afledt af latin redigere i betydningen 'bringe på en bestemt form', af red-, se re-, og agere 'føre'.

Oprindelig var redaktionen lig med den ansvarshavende redaktør, men er inden for især nyhedsmedierne siden blevet opdelt i en chefredaktion, der beslutter den overordnede linje og evt. lederartikler, et redaktionssekretariat, der står for bl.a. redigering af artikler, samt evt. specialredaktioner, der er sammensat efter emner, fx kultur- og erhvervsstof, eller lokalredaktioner, der indsamler stof fra et geografisk afgrænset område.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig