Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

journalistik

Oprindelig forfatter Lund Seneste forfatter Redaktionen

journalistik, de journalistiske processer og de journalistiske produkter. Oprindelig blev betegnelsen kun anvendt om det redaktionelle indhold i aviser, men den er senere udvidet til også at omfatte andre trykte medier, nyhedsbureauer samt nyheds- og aktualitetsprogrammer i radio og tv samt på internettet. Journalistikken beskriver og bedømmer begivenheder og tilstande i samtiden; afgrænset i forhold til skønlitteraturen ved kun undtagelsesvis at benytte fiktion og i forhold til videnskaben ved overvejende at arbejde med aktuelt materiale.

Journalistikkens udvikling hænger snævert sammen med massemediernes generelle udvikling. I en del tilfælde er journalistikken udsprunget af politiske propagandafunktioner. I andre tilfælde er journalistikken tværtimod opstået ud fra et rent journalistisk ønske om at berette nyheder eller ud fra et profitønske om at sælge nyheder, enten til et specialpublikum eller til et massepublikum.

Journalistikkens funktioner har vekslet lige så stærkt, som dens målgrupper har ændret sig. Tidligere var journalistikken tydeligt differentieret til at betjene bestemte befolkningsgrupper med bestemte informationer og bestemte opinioner. Det kom betydeligt til udtryk i Danmark i det politiske firebladssystems tid. Hvert af de fire politiske partier udviklede en partipolitisk defineret journalistik, der var klart afgrænset i forhold til al anden journalistik (se Danmark (massemedier)).

Annonce

I dag er omnibus-journalistikken fremherskende med en journalistik, der principielt omhandler alt, tilgængelig for alle. En særlig variant er tabloidjournalistikken, der i løssalgsaviser med personfiksering, sensationer og kampagner søger en daglig oplagsmaksimering.

Journalistikkens overvågende og kontrollerende funktioner har bidraget til at give den status som "den fjerde statsmagt" ved siden af den lovgivende, den udøvende og den dømmende.

Stilretninger

Flere modsatrettede tendenser kan udskilles i journalistikkens udvikling i efterkrigstiden. En kritisk undersøgende journalistik søger at skabe selvstændig nyhedsdækning, ofte med afsløringer af politikere og myndighedsrepræsentanter. Denne researchtunge og udgiftskrævende journalistik fik sin globale markedsføring med Washington Posts afsløring af Watergateskandalen. Den kan munde ud i renlivet kampagnejournalistik.

En sprogligt eksperimenterende journalistik, new journalism, har siden 1960'erne med litterære forbilleder søgt at komme tæt på begivenheder og personer, bl.a. i lange interview- og reportagesekvenser. Der er tale om oplevelsesorienteret journalistik i en oftest stærkt subjektiv stil.

En effektjagende journalistik har siden 1970'erne blandet nyheder og underholdning og skabt infotainment-journalistikken, især i tv og radio. Den drama-dokumentariske form har resulteret i store troværdighedsproblemer.

En fakta-orienteret journalistik er fra 1990'erne med computeren som værktøj blevet i stand til at bearbejde meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk art. Den nye genre benævnes CAJ, Computer Assisted Journalism. Den computerunderstøttede journalistik er sammen med informationsgrafik i både aviser og tv i stand til at formidle sammenhænge, der ikke tidligere kunne belyses i journalistisk form.

Genrer og stofområder

Blandt journalistiske genrer er referatet, reportagen og kommentaren ældst, udviklet i 1600-t.s måneds- og ugeaviser, mens interviewet stort set er skabt i 1900-t., først i dagspressen, senere i radio og tv.

Blandt journalistiske stofområder havde politik og kultur længe automatisk forrang, fra 1900-t.s begyndelse suppleret med nye stofområder som sport, trafik, fritid og livsstil. Miljøstof og forbrugerstof har fra 1970'erne fået en mere fremtrædende placering.

De journalistiske arbejdsprocesser præges gennem hele mediehistorien af mediespecifikke formkrav, der bliver strengere og strengere, efterhånden som de tekniske muligheder for hurtig kommunikation udvikles. Siden Golfkrigen er det blevet almindeligt at dække større begivenheder i realtid, dvs. mens de finder sted. Dette betyder reduceret — eller slet ingen — tid til kildekritik og til indhentning af kompletterende og korrigerende information. Den journalistiske kvalitet er under intensiverende begivenhedsforløb som krige, kriser og katastrofer udfordret af den nye formidlingsteknik. Se også journalist.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund: journalistik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102176