Politisk revy, dansk forlag og blad, der udkom hver 14. dag 1963-87 som talerør for den nye venstrefløj. Tidsskriftet blev udgivet af en kreds omkring Jesper Jensen, Bente Hansen, Ebbe Kløvedal Reich og Preben Wilhjelm og koncentrerede sig især om socialistisk teori og politik, internationale forhold, herunder ulande og Vietnamkrigen, samt avantgardekultur og rockmusik. Oplaget nåede aldrig over ca. 8000.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.