Sygeplejersken, fagblad, der udgives af Dansk Sygeplejeråd. Bladet blev grundlagt i 1901 som organ for autoriserede sygeplejersker med titlen Tidsskrift for Sygepleje. Indholdet er dels organisationsstof, dels artikler om fagligt arbejde i ind- og udland. Bladet henvender sig primært til medlemmerne, men distribueres også til sygehuse og medicinalfabrikker.

Sygeplejersken udkommer 14 gange om året med et oplag på lidt over 73.000 (2012).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig