Dannevirke er navnet på flere aviser udgivet i Haderslev i perioden 1838-1975.

Den første udkom 1838-1864 og blev med Peter Christian Koch som redaktør det første markante organ for de dansksindede i Sønderjylland. Efter Den Slesvigske Krig i 1864 lukkede de tyske myndigheder bladet, men i 1867 begyndte det igen at udkomme. Der var imidlertid fortsat problemer med de tyske myndigheder, og denne udgave af Dannevirke var ingen større succes.

Fra 1903 var Dannevirke titlen på en del af oplaget af byens anden danske avis, Modersmaalet. Efter Genforeningen i 1920 tilsluttede bladet sig partiet Venstre, men fik snart konkurrence fra andre politiske aviser. I 1938 fik hele oplaget igen navnet Dannevirke. Jydske Tidende overtog avisen i 1972, men lukkede den i 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig