Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kriminalpolitik

Oprindelige forfattere JoernV og Kyvsg Seneste forfatter Redaktionen

kriminalpolitik, den strafferetlige sanktionslære, dvs. læren om de forskellige straffeformer og deres anvendelse samt deres eventuelle alternativer. I denne forstand har kriminalpolitik såvel et juridisk som et kriminologisk islæt.

Kriminalpolitik er den del af retspolitikken, der vedrører strafferetlige spørgsmål, dvs. mål, principper og midler i bekæmpelse af lovovertrædelser, herunder emner som af- eller nykriminalisering og sanktionsmuligheder. Svarene på de grundlæggende spørgsmål i kriminalpolitik er i høj grad kultur- og tidsbundne. Tidligere var kriminalpolitik først og fremmest et anliggende for embedsmænd og sagkyndige, men siden midten af 1980'erne har pressen, politikere og den brede offentlighed i stadig højere grad engageret sig i den kriminalpolitiske diskussion.

Kriminelt recidiv

Kriminelt recidiv er tilbagefald til ny kriminalitet. Spørgsmålet om recidiv er af stor kriminalpolitisk betydning, fordi 75 % af den registrerede kriminalitet i Danmark bliver begået af personer, der tidligere er registreret for kriminalitet. Risikoen for recidiv afhænger primært af personens alder, køn, sociale og personlige forhold og tidligere kriminelle løbebane. Unge mænd, der lever under vanskelige forhold og tidligere har begået mange berigelsesforbrydelser, har en høj risiko for recidiv, mens ældre førstegangskriminelle kvinder med stabile og gode levevilkår har ringe risiko. Risikoen for recidiv aftager med tiden efter seneste lovovertrædelse; de fleste, der recidiverer, gør det inden for det første halve år efter seneste lovovertrædelse.

Annonce

Recidiv varierer med straffens art; 2/3 af dem, der løslades fra en fængselsstraf, begår ny kriminalitet i løbet af de følgende to år, mens det kun gælder for 1/4 af dem, der får bøde for en færdselslovsovertrædelse. Forskellen beror hovedsagelig på forskelle i den sociale og den kriminelle belastning hos de dømte.

International forskning viser, at det er muligt at mindske tilbagefaldsrisikoen gennem behandlings- og træningsprogrammer, der er tilpasset den enkeltes behov. Især intensive programmer, der udvikler personens sociale og adfærdsmæssige færdigheder, kan mindske risikoen for ny kriminalitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Vestergaard, Britta Kyvsgaard: kriminalpolitik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111099