• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inkapacitering

Oprindelig forfatter Kyvsg Seneste forfatter Redaktionen

inkapacitering, (af in- og afledn. af kapacitet), fængselsstrafs uskadeliggørende virkning. Ved at holde en person afsondret fra samfundet forhindres vedkommende i at begå lovovertrædelser og uskadeliggøres derved i en vis periode. Interessen for inkapacitering tiltog i 1980'erne som følge af, at undersøgelser viste, at en stor del af kriminaliteten blev begået af en mindre gruppe lovovertrædere.

Det er også ønsket om at forebygge kriminalitet gennem frihedsberøvelse, der har medvirket til, at antallet af indsatte i USAs fængsler er mangedoblet siden 1970'erne. Forskningen viser dog, at det er tvivlsomt, om denne vækst i fangebefolkningen har medført mindre kriminalitet, samt at den inkapaciterende effekt af frihedsberøvelse generelt er meget ringe. Det skyldes, at mange lovovertrædere hurtigt ophører med at begå kriminalitet, og at det er vanskeligt at forudsige den enkeltes risiko for tilbagefald til ny kriminalitet og dermed, hvem der bør frihedsberøves. Man risikerer derfor at holde mange indespærret, som ikke på ny ville begå kriminalitet. At recidivrisikoen hænger sammen med lovovertræderens personlige og sociale forhold, og de vanskeligst stillede derfor risikerer de længste straffe, er et andet etisk problem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Britta Kyvsgaard: inkapacitering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97986