Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tavshedspligt

Oprindelige forfattere JVog, LBLan, NRosd, SH-L og MeHart Seneste forfatter Mads L.

tavshedspligt, pligt for en person til ikke uberettiget at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende er blevet bekendt med gennem sit arbejde i offentlig tjeneste eller hverv eller i visse private erhverv.

For offentligt ansatte og andre, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, følger tavshedspligten af regler i Straffeloven. Ansatte inden for fx efterretningstjenesten, politiet, de sociale myndigheder og sundhedsvæsenet kan således straffes for brud på tavshedspligten. Det samme gælder for personer, der er eller har været beskæftiget med en opgave, som udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Den, der udfører virksomhed i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, er også omfattet af reglerne. Reglerne om tavshedspligt omfatter tillige de pågældendes medhjælpere, fx sekretærer.

For nogle erhverv betragtes tavshedspligten som så tungtvejende, at den som udgangspunkt går forud for den almindelige vidnepligt (se vidneudelukkelse). Dette gælder fx læger, advokater og præster. Katolske præsters tavshedspligt vedrørende skriftemål kaldes skriftesegl.

Annonce

Ud over Straffeloven kan tavshedspligt følge af lovgivning på særlige områder. Ansatte i pengeinstitutter mv. og revisorer har således tavshedspligt og er uberettiget til at videregive oplysninger om klienter og kunder til andre, uanset om der er tale om videregivelse til en enkelt person, til en offentlig myndighed eller til offentligheden. Tavshedspligt kan også følge af private aftaler, især ansættelsesaftaler.

En oplysning anses for fortrolig, hvis det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private interesser. For personer i offentlig tjeneste eller hverv og for personer, som udfører opgaver efter aftale med det offentlige, gælder tavshedspligten tillige, når der foreligger væsentlige hensyn til offentlige interesser. Tavshedpligten sætter således grænser for offentligt ansattes ytringsfrihed. En oplysning, der er offentlig tilgængelig efter reglerne i Offentlighedsloven (se aktindsigt), vil som regel ikke være omfattet af tavshedspligten. Offentligt ansatte kan ikke pålægges tavshedspligt i videre omfang, end det følger af lovgivningen.

Tavshedspligten gælder ikke, hvis den pågældende efter lovgivningen er forpligtet til at videregive den fortrolige oplysning. Dette gælder fx i tilfælde, hvor der er indberetningspligt til en offentlig myndighed eller en pligt til at afgive forklaring som vidne. Tavshedspligten gælder heller ikke, hvis den pågældende handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af egen eller andres tarv. Hvis en person, der har tavshedspligt, har viden om fx alvorlig kriminalitet, kan det være berettiget at videregive oplysning herom til politiet.

Sundhedsvæsen

Ifølge Sundhedsloven har patienter krav på, at læger og andre sundhedspersoner iagttager tavshed om den viden, som de har fået i forbindelse med deres arbejde. Historisk er tavshedspligten en del af lægeløftet og har altid været et vigtigt element i vestlig lægeetik; den indgår også i det danske lægeløfte.

Tavshedspligten gælder ikke alene i forhold til personer uden for sundhedsvæsenet, men principielt også inden for sundhedsvæsenet. Der er dog fastsat særligt lempelige regler om videregivelse af helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling.

Tavshedspligten er ikke ubegrænset. Hvis patienten giver sin tilladelse, kan og skal lægen således give de nødvendige oplysninger. Læger er også forpligtet til at give oplysninger om visse smitsomme sygdomme til sundhedsmyndighederne, og sundhedspersoner kan være forpligtet til at give oplysninger til sociale myndigheder i forbindelse med patienters ansøgning om sociale ydelser.

Herudover har alle personer i det offentlige sundhedsvæsen samt privatpraktiserende læger ifølge Serviceloven en skærpet pligt til at underrette de kommunale myndigheder, når et barn under 18 år lever under utilfredsstillende forhold; de kan endvidere uden at overtræde tavshedspligten give oplysninger med henblik på at forebygge alvorlige forbrydelser. Domstolene kan også ved kendelse pålægge dem at afgive vidneforklaring i retten.

Sundhedspersoner, herunder læger, kan endvidere tilsidesætte tavshedspligten, hvis det er nødvendigt at videregive oplysninger med henblik på berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller pga. væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersoner eller andre. Det kan fx være tilfældet, hvis sundhedspersonen får kendskab til alvorlig kriminalitet, eller hvis en læge uden en patients tilladelse finder det nødvendigt at videregive viden om dennes alvorlige, arvelige sygdom til nære familiemedlemmer, for at disse ved en tidlig erkendelse vil få forbedret mulighed for behandling og evt. helbredelse.

Den samme regel kan også i særlige tilfælde benyttes af en sundhedsperson, som udsættes for anklager, og hvor muligheden for at forsvare sig afhænger af videregivelse af oplysninger, som normalt ville være omfattet af tavshedspligt.

Undervisningssystemet

Begrebet tavshedspligt spiller på skoleområdet især en rolle for specialundervisningen og for SSP-arbejdet. Da en folkeskole i relation til kommunen forvaltningsmæssigt er en selvstændig enhed, kan oplysninger ikke udveksles frit mellem den fælleskommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning og de enkelte skoler. Tilsvarende gælder mht. SSP-arbejdet, hvor de tre forvaltningsmyndigheder Skole, Socialvæsen og Politi arbejder sammen om kriminalitetsforebyggende foranstaltninger for truede børn og unge.

Tavshedspligten skal sammenholdes med den underretningspligt, som ifølge Serviceloven påhviler enhver, men som er skærpet for personer i offentlig tjeneste, fx lærere og pædagoger, der har pligt til at underrette de kommunale myndigheder, når et barn under 18 år lever under utilfredsstillende forhold.

Ansvar for overtrædelse af tavshedspligten

Tilsidesættelse af lovgivningens regler om tavshedspligt kan som regel straffes med bøde eller fængsel. Strafansvaret omfatter også den, som uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er kommet frem ved brud på tavshedspligten. Det samme gælder uberettiget videregivelse af sådanne oplysninger, der angår andre personers private forhold eller vedrører statens sikkerhed.

Sundhedspersoners brud på tavshedspligten kan påtales af Styrelsen for Patientsikkerhed. Beror tavshedspligten på en privat aftale, fx en ansættelsesaftale, vil reaktionen ofte være afskedigelse og erstatningsansvar.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Vogter, Lars Bo Langsted, Nils Rosdahl, Signe Holm-Larsen, Mette Hartlev: tavshedspligt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170145