• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

selvejende institution

Oprindelige forfattere CaHe og KRev Seneste forfatter Redaktionen

selvejende institution, virksomhed eller sammenslutning, der har egen formue, men ingen ejerkreds, som kan øve indflydelse på institutionens aktiviteter. Den øverste myndighed er et af institutionens egne organer, ofte bestyrelsen, der ifølge institutionens vedtægt ofte er selvsupplerende, men andre, fx offentlige myndigheder, kan også være tillagt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

Sådanne institutioner kan oprettes både med erhvervsdrivende og almene formål for øje, men skal i begge tilfælde opfylde et uddelingsformål for at opnå skattefrihed. En selvejende institution må således ikke oprettes med overskudsgivende formål for øje, og i tilfælde af institutionens opløsning fordeles formuen efter de fastsatte uddelingsformål.

Selvejende institutioner af denne type kan fx være idrætsforeninger, folkehøjskoler, børneinstitutioner og erhvervsvirksomheder, og de er i varierende grad underlagt offentligt tilsyn.

Annonce

Også offentlige institutioner kan være organiseret som selvejende institutioner, idet de nærmere betingelser da vil være fastsat ved eller i henhold til lov. Sådanne institutioner kan være oprettet med henblik på uddeling af offentlige midler til bestemte formål, som fx Statens Grundforskningsfond og Statens Kunstfond. Konstruktionen kan imidlertid også anvendes til rent organisatoriske formål, således at institutionen oprettes uden uddelingsformål, men alene med sigte på varetagelse af (offentlig) driftsvirksomhed. Således er først (i 1996) en række videregående uddannelsesinstitutioner, de såkaldte CVUer, og siden (i 2003) samtlige universiteter blevet omorganiseret til selvejende institutioner. Førstnævnte lov, selvejeloven, bemyndiger endvidere undervisningsministeren til at godkende, at også andre lignende statsinstitutioner kan overgå til selveje. Senest er det ved strukturreformen af 2005 besluttet, at de amtskommunale gymnasier skal overgå til selveje i statsligt regi. For sådanne offentlige institutioner, der typisk er finansieret ved offentlige tilskud, fx taxameterbevillinger, vil det normalt i loven være bestemt, at den oprettende myndighed fører intensivt tilsyn med institutionen, at visse beslutninger kræver godkendelse, og at institutionens formue i tilfælde af opløsning tilfalder statskassen eller et andet lovhjemlet formål.

Selvejende institutioner falder i retlig forstand som udgangspunkt uden for den offentlige forvaltning. Offentlige selvejende institutioner, der er oprettet ved lov, er dog normalt undergivet den forvaltningsretlige lovgivning (forvaltningslov, offentlighedslov mv.), medmindre hjemmelsloven bestemmer andet. Også private, selvejende institutioner kan være undergivet denne lovgivning, fx hvis deres virksomhed er offentligt finansieret, og hvis de herudover i væsentligt omfang er undergivet offentligt tilsyn og kontrol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Henricksen, Karsten Revsbech: selvejende institution i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157422