udbytte

Udbytte, i selskabsretten den andel af et aktie- eller anpartsselskabs disponible (frie) reserver, som efter generalforsamlingens beslutning udbetales til selskabets ejere i forhold til deres andel af selskabets aktie- eller anpartskapital. I bl.a. andelsselskaber kaldes udbytte ofte for dividende. Efter dansk ret er udgangspunktet, at udbytte udbetales på grundlag af det årsregnskab, som generalforsamlingen umiddelbart forinden har godkendt. Det er en betingelse, at regnskabet viser, at der er tilstrækkelige reserver til udbetalingen. Evt. underskud fra tidligere år skal først dækkes af reserverne, før der må udbetales udbytte. Danske aktie- og anpartsselskaber har fået mulighed for at udbetale ekstraordinært udbytte (a conto-udbytte) i årets løb, såfremt der er tilstrækkelige reserver dertil. Det skal fremgå af selskabets vedtægter, hvordan udbytte udbetales. Hvis selskabets aktier er børsnoterede, vil aktierne normalt ikke foreligge som papiraktier, men som elektroniske (dematerialiserede) aktier i en værdipapircentral, og udbyttet udbetales da ved overførsel direkte til aktionærens bankkonto.

Såfremt et udbytte søges skjult, særlig ved at selskabet og ejere handler med hinanden på vilkår, der afviger fra markedsvilkårene, taler man om maskeret udbytte. Det kan få selskabs-, skatte- og insolvensretlig betydning, idet både selskabet og de begunstigede kan beskattes af forskellen mellem det betalte og den virkelige pris på ydelsen. Evt. minoritetsaktionærer kan endvidere i visse tilfælde forlange handelen tilbageført eller kræve erstatning. Går selskabet konkurs, kan boet forlange fordelene tilbageført eller erstattet af de begunstigede.