kommanditselskab

Kommanditselskab, (1. led af fr. commandite 'det at stille kapital til rådighed', af commander, se kommandant), K/S, en klassisk selskabsform, hvis rødder kan spores tilbage til omkring år 1000, hvor den opstod i Italien, på Island og i Norge. Det moderne kommanditselskab stammer fra den franske Code de Commerce fra 1807. Et kommanditselskab består af mindst to deltagere, hvoraf mindst én deltager, komplementaren, skal hæfte personligt og ubegrænset for al selskabets gæld, mens de øvrige deltagere, kommanditisterne, kun hæfter begrænset, nemlig med det indskudsbeløb, som de hver især har tegnet sig for. Danmark er et af de få europæiske lande, hvor kommanditselskabers retsforhold ikke er reguleret ved en særlig lov, og forholdet mellem komplementaren, som kan være en fysisk person eller en juridisk person, og kommanditisterne beror derfor på vedtægterne samt på de udfyldende regler, som gælder for kommanditselskaber. Et kommanditselskab, i hvilket ingen fysisk person er komplementar, skal i henhold til Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der gælder det mindstekrav, at komplementaren skal have reelle økonomiske og indflydelsesmæssige rettigheder i kommanditselskabet og således ikke må deltage i selskabet rent proforma.

Der gælder ingen særlige lovkrav vedrørende selskabets ledelse; den udøves, hvor intet andet er bestemt i vedtægterne, af komplementaren. Kommanditisternes begrænsede hæftelse forhindrer ikke, at tegningsaftalen med dem går ud på, at de kun skal indbetale en vis brøkdel af den andel, de har tegnet, og at de da på anfordring kan afkræves restbeløbet, hvis selskabets økonomi tilsiger det.

Et kommanditselskab er ligesom et aktieselskab et selvstændigt retssubjekt, men ikke et selvstændigt skattesubjekt, og netop det har i en årrække været årsagen til den udbredte anvendelse af disse selskaber, fx til investering i skibe, vindmøller, containere, hoteller og erhvervsejendomme. Eventuelt driftsunderskud, afskrivninger på kommanditselskabets aktiver, renteudgifter mv. kan således fratrækkes forholdsmæssigt på den enkelte deltagers skatteregnskab, for kommanditisternes vedkommende dog højst med det beløb, som den enkelte hæfter for, ligesom der er indført begrænsninger i fradragsretten, hvis der er flere end ti deltagere.

Hvis kapitalen i et kommanditselskab er fordelt på aktier, foreligger der et såkaldt kommanditaktieselskab. Sådanne har hidtil været en sjældenhed i Danmark, men fra 1996 har de fået mulighed for en renæssance under betegnelsen partnerselskab, P/S, idet et partnerselskab har kommanditselskabets skattemæssige fordele, men tillige den fordel at reglerne i Aktieselskabsloven med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på selskabsformen. Det har til følge, at der hersker en betydelig forudsigelighed mht. retsforholdet mellem deltagerne og omverdenen.