Dos, i romerretten den formue, som i forbindelse med ægteskab blev givet til manden, og som han rådede over med henblik på udgifter under ægteskabet. I tilfælde af skilsmisse skulle medgiften gives tilbage til hustruen. Retssystemer, der ikke som det romerretlige eller deraf inspirerede kender til formuefællesskab mellem ægtefæller, kaldes dotalsystemer.