• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyrkiet - retssystem

Oprindelig forfatter Lando Seneste forfatter Redaktionen

Islam. Islamisk ret har fastslået, at det strider mod islams principper at udsmykke fx moskéer med afbildninger af personer. Til gengæld er der i islamisk kunst udviklet en smuk tradition for brug af kalligrafisk udsmykning. På kaklen fra 1800-t.s Tyrkiet er navnet Gud (Allah) dekorativt udnyttet.

Islam. Islamisk ret har fastslået, at det strider mod islams principper at udsmykke fx moskéer med afbildninger af personer. Til gengæld er der i islamisk kunst udviklet en smuk tradition for brug af kalligrafisk udsmykning. På kaklen fra 1800-t.s Tyrkiet er navnet Gud (Allah) dekorativt udnyttet.

I 1926 blev den schweiziske borgerlige lovbog sat i kraft som den nye tyrkiske civillov og afløste helt den muslimske ret, der hidtil havde været gældende. Da den nye lov var skrevet for et samfund, som i sin sociale, religiøse og økonomiske struktur var totalt forskelligt fra det tyrkiske, medførte lovens anvendelse store tilpasningsvanskeligheder. Fx anerkendte den nye lov kun ægteskaber indgået for en borgerlig myndighed. På landet og i små byer blev der fortsat indgået ægteskaber som hidtil, ved at mand og kvinde i forældres eller andre vidners nærværelse og evt. med en præsts velsignelse afgav de nødvendige løfter. Børn født i disse ægteskaber var efter loven født uden for ægteskab, selvom folk anså dem for ægtebørn, og der måtte senere lovgives for at gøre dem til ægtebørn.

Læs mere om Tyrkiet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bent Lando: Tyrkiet - retssystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175687