Schweiz - retssystem

Schweiz - retssystem, Procesretten og anden kantonal ret er i tysksprogede kantoner præget af tysk ret og i fransksprogede af fransk ret. Den føderale borgerlige lovbog, Zivilgesetzbuch (ZGB), fra 1912 gælder i hele landet og omfatter person-, familie- og arveret samt obligationsret, tingsret og handelsret. ZGB er kun få år yngre end den tyske BGB og har mange regler, der er beslægtede med bestemmelserne i BGB. Som andre schweiziske forbundslove findes ZGB i en tysk, en fransk og en italiensk version, alle med samme gyldighed. Den blev udarbejdet af Eugen Huber (1849-1923), der var juridisk professor og havde været chefredaktør for en avis. Eugen Hubers idé var, at loven skulle være skrevet sådan, at den forstandige mand, der tænker over tidens vilkår, føler, at loven taler med hans stemme. Huber gav ZGB korte og kraftfulde tekster, fx "giftermål gør myndig" og "retsevne har enhver", og den er ikke præget af tysk rets stræben efter nøjagtighed og fuldstændighed. ZGB art. 1 bestemmer, at hvor loven tier, skal dommeren følge sædvanen, og hvor en sædvane ikke findes, skal dommeren anvende den regel, som han selv ville opstille. Dommeren skal herved rette sig efter den anerkendte lære og overlevering. ZGB blev således en af de første love i verden, der anerkendte, at dommere ikke blot anvender, men også skaber ret. ZGB følger ikke i nær samme grad som BGB den metode at sætte de mere almindelige regler foran de mere specielle, og den har ingen almindelig del. ZGB indeholder flere generalklausuler, og reglerne er i det hele taget bredere formuleret end i BGB. De giver domstolene gode muligheder for at tilpasse loven til lokale behov i kantonerne og til udviklingen i almindelighed.

Ægteskab skal indgås for den lokale personregisterfører. Ægtefællerne er ligestillede og skal begge efter evne bidrage til familiens underhold. Medmindre andet er aftalt ved ægtepagt, har ægtefællerne fælleseje mht. ejendele, som de erhverver under ægteskabet. Derimod er ejendele, som en ægtefælle erhverver før ægteskabet eller ved arv eller gave under ægteskabet, særeje. Er ægtefæller enige om at søge skilsmisse og om skilsmissevilkårene, vil domstolen i et retsmøde prøve, om hver af ægtefællernes begæring er afgivet frivilligt og efter moden overvejelse. Er det tilfældet, og er der forløbet to måneder siden retsmødet, og hver af ægtefællerne i en skriftlig begæring til retten har bekræftet deres ønske om at blive skilt, giver retten dom til skilsmisse. Er ægtefællerne ikke enige om vilkårene, kan de overlade til retten at træffe afgørelse herom. Endvidere kan en ægtefælle opnå skilsmisse mod den andens ønske, når samlivet har været ophævet i fire år.

Læs mere om Schweiz.