Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Polen - retssystem

Oprindelig forfatter Lando Seneste forfatter Redaktionen

Polens retssystem var franskpåvirket i tiden efter 1. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt socialistisk ret, og i 1964 indførtes lovregler, der var baseret på den socialistiske samfundsopfattelse. I tiden efter kommunismens fald i 1989 er der sat et reformarbejde i værk, der gradvis forbereder en kodifikation af civilretten, handelsretten og civilprocesretten, således at reglerne tilnærmes den ret, der gælder i Vesteuropa. Civillovbogen fra 1964 er således blevet ændret adskillige gange siden 1989, men ikke som i andre af de tidligere kommunistiske lande i Mellem- og Østeuropa erstattet af en ny. Selvom Polen og disse andre lande har stillet sig den samme opgave, har regeringerne ikke forsøgt at koordinere lovgivningsarbejdet. De vestlige kilder, som især har haft betydning for reformerne i disse lande, er tysk og schweizisk ret og den nye nederlandske civillovbog samt CISG, UNIDROITs Principles of International Commercial Contracts fra 1994 (ny udgave 2004) og Principles of European Contract Law fra 2000 og 2003.

Læs mere om Polen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bent Lando: Polen - retssystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143393