Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litauen (Retssystem)

Oprindelig forfatter Lando Seneste forfatter Redaktionen

Siden 1990 er der indført en række love, der bringer landets ret i overensstemmelse med vesteuropæisk lovgivning. Den seneste Civillovbog er fra 2000 og trådte i kraft 1.7.2001. Ejendomsretten er ukrænkelig, der gælder kontraktfrihed, og reglerne om aftalers afslutning og opfyldelse samt om misligholdelse ligner dem, der gælder på kontinentet i øvrigt.

Ligesom i de andre baltiske lande har forfatningen og Indfødsretsloven fra 1991 sikret, at personer, der var litauiske statsborgere i 1940, samt deres efterkommere generhverver litauisk statsborgerskab. Endvidere stiller lovene strenge krav til fremmede, der ønsker at opnå litauisk statsborgerskab. Der kræves bl.a., at ansøgeren har haft fast bopæl i Litauen i ti år og kan bestå en eksamen, der viser, at vedkommende kan læse og tale litauisk og har kendskab til forfatningen.

Læs mere om Litauen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bent Lando: Litauen (Retssystem) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117461