Udeblivelse er i retsplejen betegnelse for, at en person, der er lovligt indkaldt til et retsmøde, undlader at møde op. I visse tilfælde skal den indkaldte ikke møde personligt, men kan møde ved en advokat eller anden fuldmægtig. Hvis den indkaldte ikke har lovligt forfald, kan udeblivelsen i straffesager som hovedregel medføre, at tiltalte anholdes af politiet. Dog kan den tiltalte i bødesager dømmes som udebleven, dvs. at udeblivelsen anses for udtryk for, at tiltalte erkender sig skyldig. I borgerlige sager kan sagsøgers udeblivelse medføre afvisning af sagen, og sagsøgtes udeblivelse kan medføre, at der afsiges udeblivelsesdom, dvs. en dom, der følger sagsøgers påstand. Hvis en part i en borgerlig sag undlader at indlevere et processkrift rettidigt, kan dette medføre samme retsvirkninger som udeblivelse. Vidners udeblivelse kan bl.a. medføre bødestraf, og at vidnet afhentes af politiet; se vidne.