Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mundtlighed

Oprindelig forfatter Smith Seneste forfatter Redaktionen

mundtlighed, inden for retsplejen det princip, at alle indlæg i en retssag sker som frit mundtligt foredrag. Mundtlighed er det bærende princip i retsplejen i alle civiliserede stater, og det er foreskrevet i adskillige menneskerettighedskonventioner. Mundtlighed har nær sammenhæng med princippet om offentlighed i retsplejen, som også er et bærende princip: Det ville i vidt omfang være omsonst eller meget vanskeligt at gennemføre offentlighed, hvis der ikke var mundtlig retspleje. Endvidere antages det, at rettens afgørelser får større lødighed, hvis dommerne har lejlighed til at se og høre parter, tiltalte og vidner og danne sig et førstehåndsindtryk af forklaringerne. Dermed hænger mundtlighedsprincippet også tæt sammen med umiddelbarhedsprincippet, hvorefter vidner afgiver deres forklaring umiddelbart over for den dømmende ret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Smith: mundtlighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128447