Inkvisitorisk proces er en procesform, hvor den dommer, som afgør sagen, samtidig har til opgave at klarlægge de faktiske omstændigheder. Denne procesform blev fulgt i straffesager i Danmark indtil indførelse af den akkusatoriske proces ved retsplejereformen i 1919. Kritikken af den inkvisitoriske procesform gik først og fremmest på, at det kan være vanskeligt for en dommer at bevare et fuldstændig objektivt og distanceret forhold til bevisvurderingen af en sags faktiske omstændigheder efter længe at have beskæftiget sig med afdækningen af sagens fakta.
I forvaltningsprocessen, dvs. den offentlige forvaltnings behandling og afgørelse af en sag, gælder derimod, at forvaltningen både undersøger sagen og træffer afgørelse, det såkaldte undersøgelsesprincip.
Det har endvidere været diskuteret, om arbejdsgangen i Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, i dag Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet; SØIK (Bagmandspolitiet) bør ændres, fordi et og samme personale efterforsker sagen og beslutter, om der skal rejses tiltale. I almindelige straffesager er det kriminalpolitiet, der efterforsker sagen, mens spørgsmålet om tiltalerejsning, der afhænger af sagens alvor, afgøres af politiets jurister eller statsadvokaten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.