Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inkvisitorisk proces

Oprindelige forfattere JUJ og Smith Seneste forfatter Redaktionen

inkvisitorisk proces, procesform, hvor den dommer, som afgør sagen, samtidig har til opgave at klarlægge de faktiske omstændigheder. Denne procesform blev fulgt i straffesager i Danmark indtil indførelse af den akkusatoriske proces ved retsplejereformen i 1919. Kritikken af den inkvisitoriske procesform gik først og fremmest på, at det kan være vanskeligt for en dommer at bevare et fuldstændig objektivt og distanceret forhold til bevisvurderingen af en sags faktiske omstændigheder efter længe at have beskæftiget sig med afdækningen af sagens fakta.

I forvaltningsprocessen, dvs. den offentlige forvaltnings behandling og afgørelse af en sag, gælder derimod, at forvaltningen både undersøger sagen og træffer afgørelse, det såkaldte undersøgelsesprincip.

Det har endvidere været diskuteret, om arbejdsgangen i Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet (Bagmandspolitiet) bør ændres, fordi et og samme personale efterforsker sagen og beslutter, om der skal rejses tiltale. I almindelige straffesager er det kriminalpolitiet, der efterforsker sagen, mens spørgsmålet om tiltalerejsning, der afhænger af sagens alvor, afgøres af politiets jurister eller statsadvokaten.

Annonce

Historie

Den inkvisitoriske procesform har sit udspring i den katolske kirkes straffeproces i middelalderen, se inkvisitionen.

Også i den verdslige strafferetspleje, bl.a. i Frankrig og Tyskland, vandt den inkvisitoriske proces indpas i slutningen af middelalderen, og i løbet af de følgende århundreder blev strafferetsplejen i de fleste europæiske retsordener på kontinentet behersket af det inkvisitoriske princip.

I Danmark herskede indtil slutningen af 1700-t. en akkusatorisk straffeprocesordning med en sagsøger eller anklager, der skulle sørge for sagens oplysning over for domstolen. Dog var inkvisitionsprincippet blevet indført inden for et begrænset område ved oprettelsen i 1686 af Inkvisitionskommissionen i København.

Med to forordninger fra 1796 og 1819 blev den inkvisitoriske proces gjort til et almindeligt princip inden for dansk strafferetspleje. Og mens princippet i løbet af 1800-t. blev forladt i de fleste europæiske stater til fordel for en akkusatorisk procesmåde, blev den inkvisitoriske procesform opretholdt i Danmark indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919.

I retshistorisk perspektiv har den inkvisitoriske proces de fleste steder været ensbetydende med en hurtig og mere grundig behandling af straffesager. Den odiøse klang har princippet fået, fordi sagerne førtes hemmeligt og under anvendelse af tortur eller andre tvangsmidler over for sigtede. I Danmark afskaffedes tortur definitivt i 1837.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Eva Smith: inkvisitorisk proces i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98099